Produkter og ydelser

Vi kan aktuelt tilbyde følgende produkter:

Generiske data

Vores katalog af generiske data feeds, som typisk har en bred appel og mange anvendelsesmuligheder. Få f.eks. korrekte postnumre, virksomhedskoder NACE, kalender som databasetabel ("dato dimension"), og meget mere.

Generiske data feeds findes i fire varianter: demo, gratis, abbonement og virksomhedsaftale.

Demo feeds er typisk 2-3 simple lister af data som alle kan lave en hurtig test med, i f.eks. Microsoft Excel. De har til formål at demonstrere hvor nemt det er at modtage data via et data feed fra os, og kræver ikke log-in.

Gratis feeds er data som vi forærer væk uden betaling, men som kræver et aktivt log-in hos os. Det er gratis at oprette en konto, og du behøver ikke at angive betalingsoplysninger.

Abbonement feeds er data som kræver betaling i form af et abbonement. Betalingen trækkes hver måned på det kreditkort du har angivet på din konto i vores kundeportal, og prisen afhænger af de tjenester du ønsker at være tilmeldt.

Virksomhedsaftale er en mulighed for at tilgå betalingspligtige feeds uden at hver enkelt modtager er oprettet som bruger. I praksis foregår det ved at vores system giver særlige tilladelser til en eller flere IP adresser, som din virksomhed registrer hos os. Herefter vil alle brugere fra den pågældende virksomhed kunne læse de aftalte data feeds uden log-on. Prisen afhænger af de tjenester der indgår i aftalen, samt hvor meget belastning der skabes på vores servere som følge af aftalen (og som udgangspunkt opkræver vi kun "faktiske omkostninger").

Tilpassede data

Hvis din virksomhed har behov for nemt at dele data på tværs af kontorer eller lande, kan vi oprette en tilpasset data feed, der kun kan tilgåes med din virksomheds særlige kodeord, eller af enkelte navngivne brugere.

Teknisk skal data leveres på samme måde som en almindelig virksomhedsaftale, men data gemmes i et adskilt område der ikke kan læses af andre kunder hos os, og der indføres en spærring så kun godkendte IP adresser eller godkendte brugere kan få adgang.

Fordelen ved at bruge os som leverandør til tilpassede data er, at vi kan stå som garant for datakvaliteten - f.eks. hvis der er en manuel proces involveret i valideringen af data, løbene rettelser og kontrol, eller en særlig procedure for anskafningen af data som en virksomhed ønsker at outsource til os.

Fordi vi er en 100% cloud-baseret virksomhed er det typisk også nemmere for os at stille feeds til rådighed på tværs af fysiske kontorer i forskellige landsdele eller lande, end det er for en intern IT afdeling (på grund af kompleksiteter med håndtering af DNS, firewalls, og meget andet).

Data Broker / Intermediary

Vi kan tilbyde at være uafhængig trediepart i udveksling af data mellem to eller flere virksomheder.

Opgaven kan f.eks. være at konsolidere data fra flere adskilte kilder, anonymisere eller rense data, og stille det til rådighed i et nyt feed som flere parter deles om. Det kan være en stor fordel ved deling af salgsdata mellem samarbejdspartnere der ikke er i samme koncern, udbudsdata, lukkede demo-data til IT RFP'er, m.v.

Det kan også være noget så simpelt som at forære data væk. Vi kan modtage data fra offentlige eller private institutioner og enten udbyde data gratis mod betaling af vores faktiske server/hosting omkostninger, eller opkræve et mindre gebyr af slutbrugerne som udelukkende dækker de faktiske driftsomkostninger.

Tjenester under udvikling

Vores tegnebræt er fyldt med gode idéer som vi er ved at lave prototyper til. F.eks. overvejer vi at lave et mini-MDM (Master Data Management) system, samt et nyt system til crowd-sourcede data hvor alle kan oprette, rette og slette. Har du selv andre ideer til hvordan din verden kunne blive nemmere med en ny slags data feed, så tøv ikke med at kontakte os.